Styr din PS4-konsol fra en PS5-konsol

Du kan oprette forbindelse til din PS4-konsol fra en PS5-konsol ved at bruge Remote Play .

Klargøring
Opsætning af din PS4-konsol
Start af Remote Play
Remote Play-kontrolelementer
Afslutning af Remote Play

Klargøring

Du skal bruge følgende for at kunne bruge Remote Play:

  • PS5-konsol
    Opdater altid din PS5-konsol til den nyeste version af systemsoftwaren.
  • PS4-konsol
    Opdater altid din PS4-konsol til den nyeste version af systemsoftwaren.
  • En konto til PlayStation™Network
    Brug den samme konto, som du bruger til din PS5-konsol og PS4-konsol. Hvis du ikke har en konto, skal du først oprette en.
  • Internetforbindelse med høj hastighed
    Vi anbefaler som standard, at du bruger en internetforbindelse med høj hastighed med en upload- og downloadhastighed på mindst 5 Mbps. Vi anbefaler at bruge en internetforbindelse med høj hastighed med en upload- og downloadhastighed på mindst 15 Mbps for at opnå den bedste præstation.
  • Trådløs DualSense®-controller

Du kan også bruge en trådløs DualSense Edge™-controller eller en trådløs DUALSHOCK®4-controller.

Opsætning af din PS4-konsol

Opsæt din PS4-konsol på følgende måde. Du skal kun gøre dette første gang, du bruger Remote Play:

  • Gå til Indstillinger > Indstillinger for Remote Play-forbindelse fra funktionsskærmen, og aktivér Aktiver Remote Play.
  • Gå til Indstillinger > Kontohåndtering > Aktivér som din primære PS4 fra funktionsskærmen, og vælg derefter Aktivér. Du kan kun aktivere denne indstilling på én PS4-konsol for hver konto. Få mere at vide om aktivering af din PS4-konsol som din primære konsol i Brugervejledningen til PS4.
  • Vælg Indstillinger > Strømspareindstillinger > Indstil funktioner, som er tilgængelige i pausetilstand for at starte Remote Play, mens din PS4-konsol er i pausetilstand. Markér derefter afkrydsningsfelterne for Bevar forbindelsen til internettet og Aktiver tænding af PS4 fra netværk.

Start af Remote Play

Du skal gøre følgende, hver gang du opretter forbindelse til din PS4-konsol fra din PS5-konsol.

1.
Tænd for din PS4-konsol, eller sæt den i pausetilstand.
2.
Vælg Remote Play fra Spil på din PS5-klientkonsol.
Når du vælger Indstillinger, kan du konfigurere indstillingerne for videokvalitet for Remote Play som f.eks. opløsning og billedhastighed.
3.
Vælg PS4.
Hvis du bliver bedt om at indtaste dit log ind-ID og din adgangskode, skal du logge ind med den konto, du bruger til din PS4-konsol.
Appen søger efter PS4-konsollen, som du opsatte i Opsætning af din PS4-konsol og opretter derefter forbindelse. Når den har oprettet forbindelse, vises skærmen for din PS4-konsol på skærmen for din PS5-konsol, og du kan begynde at bruge Remote Play.
  • Vi anbefaler, at du kontrollerer din forbindelse, før du bruger Remote Play uden for hjemmet.
  • Se "Når Remote Play ikke er tilgængelig", hvis appen ikke kan finde den enhed, som du vil oprette forbindelse til, eller hvis du ikke kan oprette forbindelse, eller hvis du har en ustabil forbindelse.

Remote Play-kontrolelementer

Tryk på PS-knappen Kontrolcenteret for din PS5-konsol vises.
Under Remote Play styrer du PS4-konsollen med kort, der vises på skærmen. Fra kortene kan du få adgang til PS4-konsollens hjemmeskærm.
Tryk og hold PS-knappen nede Startskærmen for din PS5-konsol vises.

Afslutning af Remote Play

1.
Tryk på PS-knappen på controlleren under Remote Play.
Kontrolcenteret for din PS5-konsol vises.
2.
Vælg Remote Play-kortet, og vælg derefter Afbryd. Vælg derefter Lad være tændt eller Sæt i pausetilstand.
Remote Play afsluttes, og skærmen vender tilbage til den oprindelige tilstand, før du oprettede forbindelse til din PS4-konsol.