Styr din PS5-konsol fra en PS4-konsol
Du kan oprette forbindelse til din PS5-konsol fra en PS4-konsol ved at bruge PS5 Remote Play .
Klargøring
Opsætning af din PS5-konsol
Start af Remote Play
Remote Play-kontrolelementer
Spil et spil med flere spillere
Afslutning af Remote Play
Klargøring
Du skal bruge følgende for at kunne bruge Remote Play:
- PS5-konsol
Opdater altid din PS5-konsol til den nyeste version af systemsoftwaren. - PS4-konsol
Opdater altid din PS4-konsol til den nyeste version af systemsoftwaren. - En konto til PlayStation™Network
Brug den samme konto, som du bruger til din PS5-konsol og PS4-konsol. Hvis du ikke har en konto, skal du først oprette en. - Internetforbindelse med høj hastighed
Vi anbefaler som standard, at du bruger en internetforbindelse med høj hastighed med en upload- og downloadhastighed på mindst 5 Mbps. Vi anbefaler at bruge en internetforbindelse med høj hastighed med en upload- og downloadhastighed på mindst 15 Mbps for at opnå den bedste præstation. - Trådløs DUALSHOCK®4 controller
Opsætning af din PS5-konsol
Opsæt din PS5-konsol på følgende måde. Du skal kun gøre dette første gang, du bruger Remote Play:
- Vælg Indstillinger > System > Remote Play fra startskærmen, og aktivér Aktivér Remote Play. Du kan tilpasse denne indstilling for hver bruger.
- Vælg Indstillinger > System > Strømbesparelse > Funktioner, som er tilgængelige i pausetilstand for at starte Remote Play, mens din PS5-konsol er i pausetilstand. Aktivér derefter Bevar forbindelsen til internettet og Aktivér tænding af PS5 fra netværk.
Start af Remote Play
Du skal gøre følgende, hver gang du opretter forbindelse til din PS5-konsol fra din PS4-konsol.
- 1.
- Tænd for din PS5-konsol, eller sæt den i pausetilstand.
- 2.
- Vælg PS5 Remote Play fra hjemmeskærmen for din PS4-konsol.
- 3.
- Vælg Find din PS5.
Når du vælger Indstillinger, kan du konfigurere indstillingerne for videokvalitet for Remote Play som f.eks. opløsning og billedhastighed.
Hvis du bliver bedt om at indtaste dit logon-id og din adgangskode, skal du logge på med den konto, du bruger til din PS5-konsol.
Appen søger efter den PS5-konsol, som du har logget på med din konto, og opretter derefter automatisk forbindelse til konsollen. Når den har oprettet forbindelse, vises skærmen for din PS5-konsol på skærmen for din PS4-konsol, og du kan begynde at bruge Remote Play. Hvis der findes flere PS5-konsoller, skal du vælge den konsol, som du vil bruge.
- Din PS4-konsol kan ikke søge efter og oprette forbindelse til din PS5-konsol, hvis der er gået et stykke tid siden, at du sidst loggede på. Log på din PS5-konsol igen, før du bruger Remote Play.
- Se "Når Remote Play ikke er tilgængelig", hvis appen ikke kan finde den enhed, som du vil oprette forbindelse til, eller hvis du ikke kan oprette forbindelse, eller hvis du har en ustabil forbindelse.
- Under Remote Play ser du muligvis Der er oprettet forbindelse til Remote Play. øverst på din skærm. Denne meddelelse vises, når en anden bruger logger på din PS5-konsol, mens du bruger Remote Play. Når den pågældende bruger logger af din PS5-konsol, forsvinder meddelelsen.
Du kan forhindre, at meddelelsen vises, når du spiller et spil. Gå til startskærmen for den PS5-konsol, du har forbindelse til, vælg Indstillinger > System > Remote Play, og slå Skjul status på Remote Play-forbindelse til.
Remote Play-kontrolelementer
Tryk på PS-knappen | Kontrolpanelet for Remote Play vises. Under Remote Play styrer du PS5-konsollen med kort, der vises på skærmen. Fra kortene kan du få adgang til PS5-konsollens kontrolcenter og startskærm. |
---|---|
Tryk og hold PS-knappen nede | Genvejsmenuen for din PS4-konsol vises. |
Fra kontrolpanelet kan du gøre følgende.
- Kontrolcenter
Vælg dette for at få vist kontrolcenteret for din PS5-konsol. - Start
Vælg dette for at få vist startskærmen for din PS5-konsol eller PS4-konsol. -
Mikrofonstatus
Kig på ikonet for at se status for din mikrofon.Slå lyd fra
Når du vælger afkrydsningsfeltet, bliver din mikrofons lyd slået fra.Mic til
Når du vælger afkrydsningsfeltet, bliver din mikrofons lyd slået til.Mic ikke tilsluttet
Spil et spil med flere spillere
Når en spiller begynder at bruge Remote Play, kan andre deltage som tilføjede spillere.
Deltag i en Remote Play-session som en tilføjet spiller ved at logge ind PS4-konsollen og derefter trykke på indstillingsknappen på din controller.
Log ind med din konto, når du bliver bedt din at indtaste dit log ind-ID og din adgangskode.
- I alt tre spillere kan deltage i et spil med flere spillere.
- Når spilleren, der startede Remote Play afslutter, afsluttes sessionen for alle spillere, der deltog i spillet med flere spillere.
- Du kan ikke bruge din mikrofon i spil med flere spillere.
Afslutning af Remote Play
- 1.
- Tryk på PS-knappen på controlleren under Remote Play.
Kontrolpanelet vises. - 2.
- Vælg Afbryd , og vælg derefter Lad være tændt eller Sæt i pausetilstand.
Remote Play afsluttes, og skærmen vender tilbage til den oprindelige tilstand, før du oprettede forbindelse til din PS5-konsol.