Styr din PS5-konsol fra en anden PS5-konsol

Du kan oprette forbindelse til din PS5-konsol fra en anden PS5-konsol ved at bruge Remote Play . Den konsol, som du bruger til fjerntilslutning til den anden konsol, kaldes klienten. Den konsol, som du opretter forbindelse til, kaldes værten.

Klargøring
Opsætning af din PS5-konsol
Start af Remote Play
Remote Play-kontrolelementer
Spil et spil med flere spillere
Afslutning af Remote Play

Klargøring

Du skal bruge følgende for at kunne bruge Remote Play:

  • To PS5-konsoller (en konsol til at bruge som værten og en anden konsol til at bruge som klienten)
    Opdater altid din PS5-konsol til den seneste version af systemsoftwaren.
  • En konto til PlayStation™Network
    Brug den samme konto til både værts- og klientkonsollen. Hvis du ikke har en konto, skal du først oprette en.
  • Internetforbindelse med høj hastighed
    Vi anbefaler som standard, at du bruger en internetforbindelse med høj hastighed med en upload- og downloadhastighed på mindst 5 Mbps. Vi anbefaler at bruge en internetforbindelse med høj hastighed med en upload- og downloadhastighed på mindst 15 Mbps for at opnå den bedste præstation.
  • Trådløs DualSense®-controller

Du kan også bruge en trådløs DualSense Edge™-controller eller en trådløs DUALSHOCK®4-controller.

Opsætning af din PS5-konsol

Sæt PS5-konsollen op, som du vil bruge som værtsenheden.

  • Vælg Indstillinger > System > Remote Play fra startskærmen, og aktivér Aktivér Remote Play. Du kan tilpasse denne indstilling for hver bruger.
  • Vælg Indstillinger > System > Strømbesparelse > Funktioner, som er tilgængelige i pausetilstand for at starte Remote Play, mens din PS5-konsol er i pausetilstand. Aktivér derefter Bevar forbindelsen til internettet og Aktivér tænding af PS5 fra netværk.

Start af Remote Play

Du skal gøre følgende, hver gang du opretter forbindelse til din PS5-værtskonsol fra din PS5-klientkonsol.

1.
Tænd for din PS5-værtskonsol eller sæt den i pausetilstand.
2.
Vælg Remote Play fra Spil på din PS5-klientkonsol.
Når du vælger Indstillinger, kan du konfigurere indstillingerne for videokvalitet for Remote Play som f.eks. opløsning og billedhastighed.
3.
Vælg PS5.
Du får vist en meddelelse, hvor der står "Før oprettelse af forbindelse til din PS5".
4.
Vælg OK.
Hvis du bliver bedt om at indtaste dit logon-id og din adgangskode, skal du logge på med den konto, du bruger til din PS5-værtskonsol.
Appen søger efter den PS5-konsol, som du har logget på med din konto, og opretter derefter automatisk forbindelse til konsollen. Når den har oprettet forbindelse, vises PS5-værtsskærmen, og du kan begynde at bruge Remote Play. Hvis der findes flere PS5-konsoller, skal du vælge den konsol, som du vil bruge.
  • PS5-klientkonsollen kan ikke søge efter og oprette forbindelse til din PS5-værtskonsol, hvis der er gået et stykke tid siden, at du sidst loggede på. Log på din PS5-værtskonsol igen, før du bruger Remote Play.
  • Se "Når Remote Play ikke er tilgængelig", hvis appen ikke kan finde den enhed, som du vil oprette forbindelse til, eller hvis du ikke kan oprette forbindelse, eller hvis du har en ustabil forbindelse.
  • Under Remote Play ser du muligvis Der er oprettet forbindelse til Remote Play. øverst på din skærm. Denne meddelelse vises, når en anden bruger logger på PS5-værtskonsollen, mens du bruger Remote Play. Når den pågældende bruger logger af PS5-værtskonsollen, forsvinder meddelelsen.
    Du kan forhindre, at meddelelsen vises, når du spiller et spil. Gå til PS5-værtskonsollens startskærm, vælg Indstillinger > System > Remote Play, og slå Skjul status på Remote Play-forbindelse til.

Remote Play-kontrolelementer

Tryk på PS-knappen Kontrolcenteret for klientkonsollen vises.
Under Remote Play styrer du PS5-værtskonsollen med kort, der vises på skærmen. Fra kortene kan du få adgang til værtskonsollens kontrolcenter og startskærm.
Tryk og hold PS-knappen nede Startskærmen for klientkonsollen vises.

Spil et spil med flere spillere

Når en spiller begynder at bruge Remote Play, kan andre deltage som tilføjede spillere.
Deltag i en Remote Play-session som en tilføjet spiller ved at logge på PS5-konsollen, og derefter trykke på -knappen (indstilling) på din controller.
Log ind med din konto, når du bliver bedt din at indtaste dit log ind-ID og din adgangskode.

  • I alt tre spillere kan deltage i et spil med flere spillere.
  • Når spilleren, der startede Remote Play afslutter, afsluttes sessionen for alle spillere, der deltog i spillet med flere spillere.
  • Du kan ikke bruge din mikrofon i spil med flere spillere.

Afslutning af Remote Play

1.
Tryk på PS-knappen på controlleren under Remote Play.
Kontrolcenteret for PS5-klientkonsollen vises.
2.
Vælg Remote Play-kortet, og vælg derefter Afbryd. Vælg derefter Lad være tændt eller Sæt i pausetilstand.
Remote Play afsluttes, og skærmen vender tilbage til den oprindelige tilstand, før du oprettede forbindelse til værtskonsollen.