Styr din PS5-konsol fra en mobilenhed

Installér PS Remote Play på din mobilenhed som f.eks. en Android™‑smartphone eller ‑tablet, iPhone digital mobilenhed eller iPad digital mobilenhed, og opret derefter forbindelse til din PS5-konsol.

Klargøring
Installation af appen
Opsætning af din PS5-konsol
Klargør din mobilenhed
Start af Remote Play
Remote Play-kontrolelementer
Brug andre apps, mens du bruger Remote Play
Afslutning af Remote Play

Klargøring

Du skal bruge følgende for at kunne bruge Remote Play:

  • Android™-smartphone eller -tablet, iPhone eller iPad
    Få oplysninger om systemkrav i Google Play™ eller App Store.
  • PS5-konsol
    Opdater altid din PS5-konsol til den nyeste version af systemsoftwaren.
  • En konto til PlayStation™Network
    Brug den samme konto, som du bruger til din PS5-konsol. Hvis du ikke har en konto, skal du først oprette en.
  • Internetforbindelse med høj hastighed
    Vi anbefaler som standard, at du bruger en internetforbindelse med høj hastighed med en upload- og downloadhastighed på mindst 5 Mbps. Vi anbefaler at bruge en internetforbindelse med høj hastighed med en upload- og downloadhastighed på mindst 15 Mbps for at opnå den bedste præstation.
    For at bruge mobildata til Remote Play skal du konfigurere din mobilenhed. Se flere oplysninger her "Klargør din mobilenhed".
  • Remote Play bruger mange flere data end de fleste video-streamingtjenester. Hvis du bruger Remote Play med mobildata, skal du passe på ikke at overskride dit dataloft eller udløse en stor regning for din mobiltelefon.
  • Du kan forbinde din trådløse DualSense™-controller, trådløse DualSense Edge™-controller eller trådløse DUALSHOCK®4-controller til din mobilenhed. Få flere oplysninger om, hvordan du forbinder din trådløse controller ved at se "Brug en trådløs controller".
  • Du skal bruge en mikrofon, som f.eks. den indbyggede mikrofon på din mobilenhed, for at bruge voice chat.

Installation af appen

Download og installer PS Remote Play på din mobilenhed fra Google Play™ eller App Store. Du kan bruge appen til at oprette forbindelse til din PS5-konsol og PS4-konsol. Du kan også få adgang til Google Play™ eller App Store ved at bruge følgende 2D-koder. Du skal kun gøre følgende første gang, du bruger appen.

Opsætning af din PS5-konsol

Opsæt din PS5-konsol på følgende måde. Du skal kun gøre dette første gang, du bruger Remote Play:

  • Vælg Indstillinger > System > Remote Play fra startskærmen, og aktivér Aktivér Remote Play. Du kan tilpasse denne indstilling for hver bruger.
  • Vælg Indstillinger > System > Strømbesparelse > Funktioner, som er tilgængelige i pausetilstand for at starte Remote Play, mens din PS5-konsol er i pausetilstand. Aktivér derefter Bevar forbindelsen til internettet og Aktivér tænding af PS5 fra netværk.

Klargør din mobilenhed

For at bruge mobildata til Remote Play skal du konfigurere din mobilenhed. Afhængigt af din mobiloperatør og netværksbetingelser kan du muligvis ikke bruge mobildata til Remote Play.
Hvis din enhed er forbundet til Wi-Fi®, fortsætter du med at bruge trådløst netværk, når du starter Remote Play.

1.
Start PS Remote Play på din mobilenhed, og vælg derefter Log på PSN.
2.
Log på med den samme konto, som du bruger til din PS5-konsol.
3.
Vælg Indstillinger i øverste højre hjørne af skærmen, og vælg derefter Mobildata > Brug mobildata.
4.
Vælg OK.
  • Vi anbefaler, at du aktiverer Giv mig besked, når jeg bruger mobildata. Du modtager en besked, hver gang du starter Remote Play ved hjælp af mobildata.
  • Du kan vælge billedkvaliteten for Remote Play, når du bruger mobildata. Vælg Videokvalitet for streaming for at tilpasse denne indstilling. Datatrafik kan variere afhængigt af den videokvalitet, du vælger.

Start af Remote Play

Du skal gøre følgende, hver gang du opretter forbindelse til din PS5-konsol fra din mobilenhed.

1.
Tænd for din PS5-konsol, eller sæt den i pausetilstand.
2.
Start PS Remote Play på din mobilenhed, og vælg derefter Log på PSN.
3.
Log på med den samme konto, som du bruger til din PS5-konsol.
4.
Vælg PS5.
Appen søger efter den PS5-konsol, som du har logget på med din konto, og opretter derefter automatisk forbindelse til konsollen. Når den har oprettet forbindelse, vises skærmen for din PS5-konsol på din mobilenhed, og du kan begynde at bruge Remote Play. Hvis der findes flere PS5-konsoller, skal du vælge den konsol, som du vil bruge.
Fra anden gang du opretter forbindelse og efterfølgende, kan du vælge konsollen, som du tidligere har oprettet forbindelse til.
  • Din mobilenhed kan ikke søge og oprette forbindelse til din PS5-konsol, hvis det er et stykke tid siden, at du sidst loggede på. Før du prøver at oprette fjernforbindelse uden for dit hjem, skal du kontrollere, at din enhed kan oprette forbindelse, mens du er i nærheden af din PS5-konsol.
  • Se "Når Remote Play ikke er tilgængelig", hvis appen ikke kan finde den enhed, som du vil oprette forbindelse til, eller hvis du ikke kan oprette forbindelse, eller hvis du har en ustabil forbindelse.
  • Under Remote Play ser du muligvis Der er oprettet forbindelse til Remote Play. øverst på din skærm. Denne meddelelse vises, når en anden bruger logger på din PS5-konsol, mens du bruger Remote Play. Når den pågældende bruger logger af din PS5-konsol, forsvinder meddelelsen.
    Du kan forhindre, at meddelelsen vises, når du spiller et spil. Gå til startskærmen for den PS5-konsol, du har forbindelse til, vælg Indstillinger > System > Remote Play, og slå Skjul status på Remote Play-forbindelse til.

Remote Play-kontrolelementer

Når Remote Play starter, vises din controllers knapper på skærmen. Hvis du dobbelttrykker på touchpaden eller pinden på skærmen, fungerer de som en touchpad-knap eller L3-knappen og R3-knappen.

Hvis du bruger en Android™‑smartphone eller ‑tablet, kan knappernes og ikonernes udseende variere.

Hvis du vælger Valgmuligheder eller Luk i nederste højre hjørne på din skærm, kan du se eller skjule kontrolpanelet.

Fra kontrolpanelet kan du gøre følgende.

  • Indstillinger
    Ændr indstillinger som f.eks. skærmretning, og hvordan controllerknapperne vises. Du afslutter også Remote Play på kontrolpanelet.
  • Oprettelsesknap
    Udfør de samme funktioner som controllerens -knap (oprettelse).
  • PS-knap
    Vis kontrolcenteret for din PS5-konsol.
  • Mikrofonstatus
    Vælg Mikrofon er aktiv /Mikrofon er slået fra for at slå mikrofonen til eller fra.
  • Indstillingsknap
    Udfør samme funktioner som controllerens -knap (indstilling).
  • Luk
    Luk kontrolpanelet.

Brug andre apps, mens du bruger Remote Play

Afhængigt af din mobilenhed kan indstillinger og funktioner variere.

Remote Play fortsætter med at bruge den samme mængde data, mens du bruger andre apps. Hvis du bruger Remote Play med mobildata, skal du passe på ikke at overskride dit dataloft eller udløse en stor regning for din mobiltelefon.

Brug andre apps på Android™-smartphones eller -tablets

Du kan få Remote Play vist som et sekundært vindue, mens du bruger andre apps.

1.
Tryk på skærmen på din mobilenhed, mens du bruger Remote Play.
2.
Vælg Valgmuligheder fra det nederste højre hjørne på skærmen, og vælg derefter Billede-i-billede .

For at holde op med at bruge funktionen billede-i-billede skal du vælge Indstillinger øverst til venstre i det sekundære vindue for at deaktivere den fra hovedskærmen. Hvis du deaktiverer funktionen, vises Billede-i-billede ikke længere på kontrolpanelet. For at bruge funktionen igen skal du aktivere den fra Indstillinger på din Android™-smartphone eller -tablet.

Brug andre apps på iPhones eller iPads

Du kan midlertidigt bruge andre apps, mens Remote Play kører i baggrunden.
Hvis du konfigurerer følgende indstilling, kan du starte andre apps, hver gang du bruger Remote Play, samtidig med at du holder Remote Play kørende i baggrunden.

1.
Start PS Remote Play på din mobilenhed.
Hvis du bliver bedt om det, skal du logge på med den samme konto, som du bruger til din PS5-konsol.
2.
Vælg Indstillinger fra det øverste højre hjørne på skærmen, og vælg derefter Baggrundsstreaming.
3.
Vælg OK.
  • Hvis du konfigurerer denne indstilling, behøver du ikke gøre det, hver gang du bruger Remote Play.
  • Remote Play kan køre i baggrunden i op til 5 minutter. Det lukker automatisk efter 5 minutter.
  • Du hører stadig lyd fra Remote Play, mens du bruger andre apps.

Afslutning af Remote Play

1.
Tryk på skærmen under Remote Play.
Controllerknapperne vises.
2.
Vælg Valgmuligheder i skærmens nederste højre hjørne.
Kontrolpanelet for Remote Play vises.
3.
Vælg Indstillinger , og vælg derefter Afbryd .
Markér afkrydsningsfeltet for Sæt den tilsluttede konsol i pausetilstand for at afslutte Remote Play, mens din PS5-konsol er i pausetilstand.
4.
Vælg OK.
Remote Play afsluttes, og skærmen vender tilbage til den oprindelige tilstand, før din mobilenhed blev tilsluttet din PS5-konsol.